En ting jeg altid har tænkt over, er hvornår er man lykkelig??

Er det når man har opnået det vægttab man ønsker? For største delen af gangene sætter man vægten lavere, og til sidst er det ikke sundt mere.. Det kan jeg huske fra min selv, at da jeg havde opnået den vægt jeg ønskede til at starte med, ville jeg bare længere ned, og det var min mor som fandt ud af det og sagde jeg skulle holde pause med at træne og spise mere. Men fordi jeg blev tyndere og tyndere, var jeg jo ikke lykkelig? Er man lykkelig fordi man opnår kærligheden og finder en kæreste?  Hvem siger ikke det går i stykker, fordi han ikke er den rigtige? Så er du lykkelig i en periode og derefter er du synder knust fordi det ikke gik? Der er vel ikke en opskrift på hvordan man bliver lykkelig jeg mener det er noget som kommer, helt af sig selv? Det er hverken når du har opnået et vægttab, fundet en kæreste, eller kommet ind på den linje du ønskede, det er når du lærer at acceptere hvem du er og hvordan du ser ud. Intet andet, det er svært for nogle og let for andre, nogle virker selvsikre, og alle tror de har den højeste selvtillid og ligeså snart personen sidder hjemme i sengen eller kigger sig i spejlet finder de en masse fejl på sig selv. Hvornår lærer vi mennesker at se på det positive i stedet for alle de negative ting ved os selv?